1)

Af. Anders Buch Knudsen

EN BOLD – LIGE I SYNET

Så var det igen blevet tirsdag aften, hvilket var lig med den ugentlige squash-match med min squashbuddy Jesper. Det er vel nu ca. 1½ år siden at vi begyndte at spille mere eller mindre fast hver uge, og jeg har det stadig sådan, at jeg glæder mig til hver eneste gang. Glæder mig til at få pulsen helt op og ringe, til de lange dueller og til – forhåbentligt – at tæve Jesper.

Efter opvarmning spillede vi en kamp, og lad mig da med det samme her understrege at jeg ikke var utilfreds med hvordan den kamp endte. Men vi skulle da lige udnytte træningstimen helt, som vi også plejer. Og så var det at det gik galt. Jeg var lige rykket en smule foran min makker, og er derfor nødt til at vende mig om for at se ham afvikle skuddet. Jesper, som bestemt ikke er en svagarm, giver den da også god gas, men rammer uheldigvis bolden lidt skævt, og i stedet for at ramme væggen, så rammer han mig – lige i mit venstre øje.

Jeg ryger lige i gulvet med det samme. Det er ikke noget med at jeg besvimer, men jeg kan ikke lige huske de første 10-15 sekunder. Jesper løber efter is med det samme. Jeg er i mellemtiden kommet ud fra banen og kan bare mærke at jeg ikke kan vente på at han kommer med is. Derfor napper jeg en drikkedunk fra nabobanen, og begynder at hælde koldt vand ned over mit øje. Lige i dette øjeblik kan jeg godt mærke at jeg er rigtigt rigtigt bekymret. Da jeg er kommet på benene får jeg kigget mig selv i spejlet. Der er vel nu gået ca. 2 minutter fra det skete. Det ser ikke kønt ud. Øjet er ildrødt, men til min ’glæde’ kan jeg stadig se noget med øjet. Der er nogle døde pletter, men jeg vil mene at ca. 60% af synsfeltet stadig var intakt på dette tidspunkt.

Inden turen til skadestuen, som i sådan et tilfælde her er obligatorisk, fik jeg lige taget et bad. Og her måtte jeg beklageligvis erkende at nu havde jeg mistet 100% af synet på øjet. Det eneste jeg kunne se var om der var lys i rummet eller ej. Så den lille glæde jeg havde tidligere blev igen afløst af bekymring. Da vi kom på skadestuen, måtte lægen der undersøgte mig konkludere at der ikke var det helt store at gøre lige på det tidspunkt, idet alt var hævet godt op. Men han var ikke glad for at se at min pupil ikke reagerede på lys. Ej heller var han glad for at jeg intet kunne se på øjet. Jeg fik alle mulige slags øjendråber med hjem, og blev bedt om at møde op til yderligere undersøgelse næste dag.

Den nat sov jeg ikke så meget. Det kan ikke beskrives hvor ondt det gjorde i øjet. Dog oplevede jeg det positive, at da jeg tidligt på morgenen stod op for at tage noget seriøst smertestillende, så kunne jeg faktisk se lidt på øjet igen. Så samtidig med stor smerte, var der altså også en smule håb igen. Da jeg senere på morgenen vågnede, var synet faktisk kommet over 50% igen. Men men men. Efterhånden som timerne gik blev det værre igen.

Her imens jeg sidder og skriver dette, så er der gået ca. 2 uger siden min ”squash-ulykke”. Jeg har i alt været hos øjenlægen (både på hospitalet og hos en privatpraktiserende) 4 gange – og er ikke helt færdig med undersøgelserne endnu. En ting ligger dog fast. Jeg skal resten af min levetid til kontrol hvert år, idet jeg nu er i risikogruppen for at få grøn og/eller grå stær. Min pupil har åbenbart fået en form for lammelse. I hvert fald er pupillen i mit venstre øje noget større end i det normale øje, og det er en tilstand der nok ikke ændrer sig. Selve synet har været lidt af en rutchetur, men lige nu ser det ud til at jeg er sluppet SINDSSYGT billigt. Jeg skal have korrigeret synet – dvs. lidt stærkere briller/linser – på venstre øje, og det lader til at være det.

Nu går jeg bare og venter på at jeg kan komme i gang med at motionere igen. Jeg går allerede og glæder mig til at spille squash næste gang, selvom jeg ikke præcist ved hvornår det bliver endnu. Men det bliver snart. Og en ting er sikkert – det bliver med sikkerhedsbriller på.

 

2)

Squash SKAL spilles med briller! Jeg ville ønske der havde været noget der
have sagt det til mig!

Patrick


For cirka et år siden tænkte jeg at jeg ville prøve at spille squash, som
jeg spiller en del badminton kunne det måske være noget for mig. Efter nogle
få gange blev jeg grebet af det og derfor købte jeg det udstyr der skal til,
dvs. en ketcher! Det er i sig selv ikke så nemt at købe da de fleste
sportsbutikker ikke har den slags. 

Jeg er begyndt at spille 2 gange om ugen da det er rigtig sjovt.

MEN så gik det galt, da jeg var fremme på banen for at tage en kort bold og
vendte mig om for at orientere mig om min makker og hans hensigter, gik det
i sort.

Som et lyn fra en klar himmel, fik jeg en Smash bold lige i min venstre øje.
Først kom der en voldsom smerte og så kom der masser af blod. Jeg kom en
masse is på og tog straks på Holbæk skadestue. De mente ikke at de var
kompetente nok til at se de indre skader og jeg blev sendt videre til
Næstved Sygehus der havde øjnespecialister på vagt. Der blev det så
bekræftet at jeg have fået en blodsamling inde i øje æblet og at jeg faktisk
var heldig. Nu tager jeg så medicin 6 gange dagligt og skal til 3 kontrol om
1 uge og ser meget dårlig på mit øje og jeg må intet foretage mig, jeg skal
være i absolut ro for at der ikke kommer nye blødninger inde i øjet.

Nu har jeg fundet ud af man skal spille med briller men selv sports butikker
ved det ikke og de har slet ikke nogle briller (nogle ved ikke hvad det er).
På nettet (Squashlife.dk) fandt jeg så et par og nu har jeg også hørt at
unge under 19 år skal spille med briller i Danmark og i USA skal ALLE spille
med briller.

Så nu kan kun sige til mig selv :
Squash SKAL spilles med briller! Jeg ville ønske der havde været noget der
have sagt det til mig!

Patrick Touge,
Kalundborg.