Padel tennis er en udfordrende og social sport, som mange mennesker begynder at få øjnene op for. Hvad enten du er en øvet spiller eller en nybegynder, betyder dit valg af padel tennis bat en del for dit spil. Der findes dog mange forskellige løsninger, når du skal vælge bat, og derfor giver Squashlife dig her nogle tips til, hvad du bør kigge efter, når du skal vælge et bat til padel tennis. Det kan du læse om her.

 

 

1. Battet skal matche dit niveau

Generelt kan spillet inddeles i tre forskellige niveauer: begynder, erfaren eller avanceret/professionel. Hvert niveau repræsenterer typisk en forskellig type fart og vægt. Med niveauet følger også et tempo, som starter lavt og bevæger sig opad, jo mere erfaring du får. En god start er derfor at definere præcist, hvilken kategori du hører til i. Er du den klassiske erfarne spiller, så anbefaler vi hos Squashlife at tage et kig på Vertex padelbat fra Bullpadel.

 

                         

                  

2. Battets hovedform

Der findes groft sagt tre forskellige hovedforme på et padel tennis bat. De tre typer medfører forskellige spilleegenskaber og egner sig således også til forskellige spillertyper- og niveauer.

Til begyndere og motionister er et cirkelformet hoved på padel battet at foretrække. Årsagen er, at du får et stort sweetspot – det betyder, at slagfeltet bliver større, og at du dermed får et større område på battet, der giver en optimal kontakt med bolden. Derudover giver battet dig en smule mindre slagkraft, hvilket også kan gøre det lidt nemmere for dig at kontrollere bolden. 

Et diamantformet hoved er velegnet til øvede padel tennis spillere. Battets sweetspot er mindre og ligger højere oppe i hovedet, hvilket giver dit mere power, men også lidt mindre kontrol. Hvis du ønsker et padelbat med stor slagkraft i topklassse, kan battet Hack fra Bullpadel anbefales:

 

                                                              

 

Padel bats med et dråbeformet hoved ligger midt mellem de to andre typer. Et dråbeformet bat passer således til en bred skare af spillere, lige fra motionister og op til erfarne padel tennis spillere.

 

3. Battets overflade

Bats til padel tennis findes med forskellige typer af overflader. Et bat med en glat overflade giver dig en meget direkte kontakt med bolden. Hvis du er mere til at sætte skru i eller ’slice’ bolden, passer en ru overflade bedre til dit spil.

 

4. Vægt

Battet i padel tennis kan overordnet inddeles i en lettere (under 375 gram) eller tungere gruppe (over 375 gram). Vægten har blandt andet indflydelse på dit sving og manøvredygtighed, og derfor bør du vælge vægt ud fra, hvad der passer til din stil og niveau. Et lettere bat giver dig mulighed for at bevæge dig hurtigere rundt og være hurtigere på flugtningerne, mens et tungere bat vil give dig mere power.

 

5. Balance

Der er også forskel på, hvor vægten ligger i battet, og derfor bliver balanceringen også vigtig for din performance i padel tennis. Balancen kan ligeledes inddeles i tre kategorier:

Hovedtung: Vægten ligger øverst i battet, og dette vil føles som tungere vægt, des længere væk den ligger fra hånden. Dette vil give større power, men det vil også kræve mere styrke at kunne håndtere battet i sig selv. Generelt vil en hovedtung balance gøre flugtspillet og små hurtige reaktioner/redninger sværere, mens de offensive og tunge slag, som smash og approach vil blive mere kraftfulde.

Neutralt balanceret: Vægten ligger cirka i midten af battet, som frigiver mere hvile i håndleddet. Dette skaber mere manøvredygtighed, og det vil hjælpe på netspil og små hurtige reaktioner/redninger. Det har dog den pris, at de tunge og hårde slag, som smash og approach bliver mindre kraftfulde.                                                    

Hovedlet: Vægten ligger her tæt på håndleddet, således at hånden er i stand til at bevæge sig rundt lettere. Denne form for balance går dog på kompromis med styrken i slaget, og derfor anbefales den især til nybegyndere. Det giver mulighed for at få bedre kontrol og for at lære spillet bedre. I denne kategori har vi Striker Padelbat fra Wilson, som er godt til begynderen og de let øvede, som skal lære at styre sine slag.

Padel tennis udstyr hos Squashlife

Squashlife kan også hjælpe dig med padel tennis udstyr på tværs af niveau og køn, så du kan få den bedst mulige oplevelse med spillet. Du kan se hele vores udvalg her. Skulle du have spørgsmål til vores padel udstyr, er du velkommen til at ringe til os på 2892 7220.